Online Minikursus 18.-20. januar 2024: Forstå din hests biomekanik – fra den unge til den rutinerede hest. Læs mere HER

Månedens teori d. 25. april 2024: Sådan lærer vi vores hest at galoppere i balance Er du endnu ikke medlem af Medlemsklubben, men ønsker at deltage, så tilmeld dig HER

Nyt Online Minikursus om klikkertræning d. 22.-24. september: Læs mere HER

Velkommen til Ridekunst med lethed ved Christina Holmbæck

Mit navn er Christina Holmbæck og jeg hjælper dig, uanset din ridestil, til at lære din hest at gå i fysisk og mental balance.

Jeg lærer dig at se, hvordan din hest har det, hvordan den bruger sig, og jeg viser dig, hvordan du kan lære den at gå afspændt og løsgjort i en sund ramme.

Mit vigtigste mål er, at du føler dig sikker på teknikken, så du trygt kan uddanne din hest selv.

Igennem uddannelsen vil du lære din hest at kende, og I vil få et samarbejde som fundamentet for en selvgående hest.

Hvem er Christina Holmbæck?

Jeg har undervist og afholdt kurser i hele landet i over 25 år, og jeg brænder for at gøre teori og praksis logisk. Uddannelsen af vores heste er meget kompleks, både på grund af deres personlighed, men det er også afhængigt af, hvad de har med sig i bagagen af skader og oplevelser.

Jeg har både fokus på indlæringsteori, at dele alle mål op i delmål, så både vi og vores hest kan få et fælles sprog.

Min undervisningsfilosofi

Mit mål er at hjælpe dig med at nå din drøm om at kunne træne din hest til at gå for lette hjælpere. Korrekt basistræning åbner dørene i uddannelsen, så du kan nå så langt, som du selv ønsker det, og din hest fysisk og psykisk kan nå. Jeg ønsker at inspirere og motivere dig til at lære teorien bag træningen og dernæst at uddanne din hest, så I begge synes, det er en fornøjelse at arbejde sammen. Jeg lærer dig at se, hvornår din hest går optimalt, og hvad du skal gøre for at få den i balance.

Mit mål er også at skabe et trygt miljø, hvor det at være i proces bliver en leg, hvor vi kan spørge igen og igen, hvor vi kan famle, reflektere og forbedre vores teknikker, fordi det er min overbevisning, at kun sådan kan vi udvikle vores selvtillid.

Min træningsfilosofi

Min urokkelige holdning er, at vores hest skal forstå, hvad vores fine hjælpere betyder, den skal forstå formen, og det har den gevinst at vores hest fortsætter i formen, når vi giver efter. Det betyder, at min hest fortsætter i øvelsen, og jeg sidder helt stille og gør ikke andet.

Det vigtigste for mig er, at du forstår og selv kan træne din hest. At vi kan uddanne og træne vores hest er ret komplekst, det kræver meget erfaring og rutine, men en gang skal være det første, og derfor er det vigtigt, at vi får alle guldkornene med fra starten. Du skal aldrig opfinde den dybe tallerken, men jo mere forståelse du har for din hest, jo bedre kan du forme din egen teknik og tage det til dig som passer dig og din hest bedste.

Min holdning er at de fleste skal lære at se først og senere kan vi lære at føle bevægelsen. Derfor er min undervisning i starten meget praktisk, men når du ved hvor du skal kigge, hvordan du kan teste din hest for at mærke kvalitet, jo nemmere er det for dig at have overskud til at mærke hvad der sker i din hest.

Jeg bliver topmotiveret af at se mine elever have succes. Succes er, når vi kan begynde at mærke, hvad der sker, og vi begynder at have tillid til, at vi selv ved, hvordan vi hjælper vores hest til at forstå, hvad vi ønsker af den. For at få succes skal vi vide, hvorfor vi skal gøre som vi gør, vi skal forstå, hvordan vores hest lærer, og hvordan læringsprocessen er. Nøglen til at vi kan være i denne proces, er at vi er trygge og vi tør eksperimentere, fordi det er kun ved at turde gøre for meget eller for lidt, at vi kan finde ud at hvor det korrekte findes.

Afspil video

Konceptet “Ridekunst med lethed” medlemsklub

Jeg har delt uddannelsen op i 3 niveauer, basis, let øvede og øvede. I hvert niveau findes både arbejde fra jorden, longering, løslongering og ridning.

basisniveau indlæres de grundlæggende signaler, så vores hest både forstår signalet, og den kan flytte sig i balance. Her indlæres også versade og traversade fra jorden. I longen indlæres de tre gangarter, skridt, trav og galop, og i ridningen lærer vores hest at gå stabilt for lange tøjler.

På det let øvede niveau begynder vi at samle de enkelte signaler, og lærer vores hest at gå i balance imellem vores hjælpere, først på volten og senere på de lige linjer. På dette niveau finpudses sidebevægelserne fra jorden, og vi begynder at indlære dem fra ryggen af også.

På det øvede niveau begynder vi at arbejde med de mere tekniske krævede kombinationer af sidebevægelserne og samling i alle tre gangarter i både jordarbejdet og i ridningen, her starter vi også på at indlære piaffen fra jorden og senere fra ryggen.

Strategien er, at niveauerne er byggesten i vores hests uddannelse, og at alle signaler og øvelser deles op i logiske og realistiske delmål, som både vi og vores hest kan forstå.

Min tilgang til træningen er, at vores hest skal være selvgående og i balance, så vi kan give efter og lade den bevæge sig optimalt, og det betyder, at vi kun korrigerer vores hest, når den ikke går imellem vores hjælpere, og at vi giver efter, så snart den gør – det er denne tilgang, der giver den lette elastiske gang, fordi vores hest forstår, hvad den skal og får plads til at løfte sig op og frem under os.

Fra drøm til virkelighed

Jeg har i mange år brudt mit hoved med, hvordan jeg kunne formidle min undervisning bedst. Jeg har tegnet og vist tusindvis af gange med fagter og kreative tændstiksheste. Så kastede jeg mig ud i at animere og lave film, så jeg bedst mulig kunne gøre min viden visuel og forståelig – og så stoppede mine evner der…

Jeg var så heldig at have fornøjelse af at undervise Rikke i en årrække. Rikke er grafiker og har nogle evner med det tekniske, jeg aldrig kommer til at eje – og da jeg skulle igang med at formidle online, var jeg så heldig, at Rikke gerne ville være med.

Udover at Rikke er min tekniske ørn, så kender hun min undervisningsfilosofi i dybden og er derfor min geniale sparringspartner. Vi kan sammen få det, som på papiret er avanceret og teknisk, til at være overskueligt og begribeligt. Det er i samarbejdet med Rikke, at vi står her, hvor vi gør i dag – med en helt unik mulighed for at formidle Ridekunst med lethed ud til endnu flere…

– Christina Holmbæck –

Mit navn er Rikke Eskildsen og jeg hjælper Christina med teknikken bag “Ridekunst med lethed”.

Jeg er uddannet grafiker og hjælper derfor også med opsætningen af Christinas forskellige materialer.

Jeg er selv hestepige, men har pt. ikke selv hest, da tiden desværre ikke er til det. Jeg har haft nogle heste siden jeg var barn, og har senest haft min fjordhest Buster og min frieser Marie.

Jeg lærte Christina at kende tilbage i 2006, hvor jeg arrangerede mit første weekend kursus med hende. Her blev jeg bidt af Christina’s positive tilgang til heste træningen og jeg er rigtig stolt og beæret over, at jeg i dag har fået lov at være en del af Christina’s medlemsklub.

Hjælp, min hest…

  • er tung på tøjlen
  • går bag lod
  • er svær at lave nedsidning på
  • slår fra i overgangen
  • er svær at få til at søge ned
  • læner sig ind i volten

… det er nogle af de udfordringer jeg oftest bliver spurgt om hjælp til …

Modtag min PDF på mail, hvor jeg fortæller om, hvad jeg kigger efter for at løse udfordringerne

– den koster dig kun din email-adresse.

Har du en af disse udfordringer?