Online Minikursus til 0 kroner … 1.-2. september 2025: Tryg tilridning starter fra jorden. Læs mere HER

Online teoriaften om versaden d. 15. juli kl. 20.00 på Facebook. Er du endnu ikke medlem af Medlemsklubben, men ønsker at deltage, så bliv medlem HER

Online fællestræning uge 31: At ride på 1 tøjle. Er du endnu ikke medlem af Medlemsklubben, men ønsker at deltage, så bliv medlem HER

Åbent for FORUDBESTILLING af bogen “Forstå din hest’s personlighed”. Læs mere HER

Flooding hos heste – når roen kun er på overfladen

Når en hest står helt stille med et tomt blik og ikke reagerer på noget som helst, er det let at tro, at den er rolig. Men nogle gange er stilheden ikke et udtryk for tryghed – men for opgivenhed.
Det sker, når hesten bliver overvældet. Når presset bliver så stort, at den ikke længere ser nogen udvej.

Den tilstand kaldes tillært hjælpeløshed – en form for mental opgivenhed, hvor hesten ikke længere forsøger at ændre situationen, fordi den har erfaret, at det ikke nytter – dette kan opstå som følge af en bestemt træningsteknik, der kaldes flooding.

Hvad er flooding?

Flooding betyder overeksponering. Det vil sige, at man udsætter hesten for noget, den er bange for, uden mulighed for at trække sig eller få en pause.

Tanken bag er, at hesten “lærer”, at det ikke er farligt – men i virkeligheden sker det modsatte: Hesten holder op med at reagere, fordi den ikke længere føler, at dens signaler nytter noget.

Når hesten udsættes for for meget pres eller frygt, aktiveres dens overlevelsessystem – kamp, flugt eller frys, og hvis flugt og kamp ikke er mulige, går den i frys-tilstand.

Set udefra kan det ligne ro – men indeni er kroppen stadig fyldt med stresshormoner.
Det betyder, at selvom hesten “står stille”, lærer den ikke at være tryg. Den lærer blot, at den ikke kan gøre noget for at ændre situationen.

Hvorfor bruges flooding stadig?

En af grundene til, at flooding stadig ses i hestetræning, er, at det umiddelbart ser ud til at virke.I det ene øjeblik kan hesten springe rundt, trække sig væk eller vise tydelig frygt – og i det næste øjeblik står den helt stille og “accepterer” situationen. Det kan se ud som en hurtig løsning: fra kaos til ro.


Set udefra virker det næsten spektakulært. Forandringen i hestens adfærd sker så dramatisk, at det er nemt at tro, at man netop har “løst problemet”.
Og i en tid, hvor hurtige resultater og visuelle forandringer ofte bliver betragtet som et tegn på effektiv træning, kan det virke overbevisende – især sammenlignet med den gradvise, næsten umærkelige udvikling, der sker, når hesten lærer i sit eget tempo.


Som mennesker bliver vi naturligt draget af de metoder, hvor der “sker noget” – det taler til vores behov for at se fremgang her og nu.
Men det vi ser, er ikke læring eller tillid – det er en fysiologisk overlevelsesreaktion. Kroppen frigiver stresshormoner, men når hesten opdager, at den ikke kan undslippe, skifter nervesystemet fra aktiv flugt til passiv overlevelse.

Det paradoksale er, at denne “falske ro” ofte bliver tolket som et tegn på, at metoden virker. Derfor fortsætter mange – uden at vide, at hesten i virkeligheden har givet op.


Men når vi forstår, hvad der sker inden i hesten, bliver det tydeligt, at flooding ikke skaber tryghed. Den dæmper kun adfærden. Og næste gang hesten står i en lignende situation, kan reaktionen blive endnu kraftigere – eller helt udeblive, fordi hesten ikke længere tør reagere.

Ægte ro opstår først, når hesten får lov at bevæge sig, undersøge og finde tryghed i sit eget tempo – med os som rolige og lyttende trænere.

Forestil dig for eksempel, at du lider af højdeskræk, og nogen beder dig gå ud på en glasbro hundrede meter over jorden. Du ryster, får kvalme, men får at vide, at du bare skal “blive stående, til du vænner dig til det”.

Efter et stykke tid holder du måske op med at reagere. Du står stille. Udefra ser det ud, som om du er faldet til ro – men indeni er kroppen stadig i alarmberedskab. Du har ikke lært, at højden er ufarlig. Du har lært, at det ikke nytter at kæmpe.

Det er præcis den oplevelse, flooding skaber for vores heste.
Og når man først forstår, hvordan det føles – ikke bare ser ud – giver det pludselig mening, hvorfor ægte tillid og tryghed ikke kan skabes gennem pres, men gennem tålmodig og tryg læring over tid.

Når gode intentioner bliver for meget

Flooding opstår sjældent, fordi nogen vil gøre noget forkert. Tværtimod sker det ofte, fordi vi gerne vil hjælpe vores hest – men overser de små tegn på, at den er blevet overvældet.

Det kan for eksempel være:

  • Når en hest, der er bange for presenninger, får dem lagt hen over kroppen for at “se, det ikke er farligt”.
  • Når vi holder en utryg hest fast i traileren, fordi vi håber, den “lærer at stå stille”.
  • Når vi bliver ved med at bede hesten gå frem, selvom den er stoppet op, fordi den i virkeligheden er usikker og har brug for en pause.


I alle tilfælde prøver vi at hjælpe – men hesten lærer i stedet, at den ikke kan sige fra. Den mister følelsen af kontrol, og det går ud over både dens selvtillid og lyst til samarbejde.

Sådan kan du se forskel

Det kan være svært at skelne mellem en hest, der er rolig, og en, der er lukket mentalt ned. Men der er små, tydelige tegn, du kan lære at genkende.

💚 En tryg hest viser liv i kroppen: Den blinker, tygger, bevæger ørerne, skifter vægt og puster roligt ud.
😔 En hest i frys virker stille og kontrolleret – men øjnene er matte, kroppen spændt, og vejrtrækningen næsten usynlig.

Når du begynder at lægge mærke til disse forskelle, kan du langt bedre støtte din hest – og forhindre, at den bliver overvældet.

Når hesten lærer at finde tryghed selv

Når vi forstår, hvad der sker i hestens nervesystem under flooding, bliver det tydeligt, at ro ikke kan fremtvinges – den skal opbygges.

Ro opstår, når hesten får gentagne erfaringer med, at den kan påvirke situationen og vende tilbage til balance.

I stedet for at forsøge at “fjerne” frygten handler det om at skabe tryghed, trin for trin.
Tillid bygges, når hesten oplever, at dens signaler bliver respekteret, og at den kan få pauser, når spændingen stiger.

Det er her gradvis eksponering gør forskellen.

Hvor flooding oversvømmer hesten med indtryk, hjælper gradvis eksponering den til at møde det nye i små bidder – i et tempo, hvor både krop og sind kan følge med.
Når vi træner på den måde, ændrer vi ikke bare adfærden – vi ændrer hestens oplevelse af verden.
Den lærer, at den kan blive stående, observere, trække vejret og tænke, i stedet for at reagere instinktivt.

Forskellen er markant

I stedet for at overleve situationen begynder hesten at bearbejde den. Nervesystemet får tid til at falde til ro, og forbindelsen mellem det, den oplever, og følelsen af sikkerhed bliver stærkere for hver gentagelse.

Med tiden bliver hesten mere nysgerrig og undersøgende. Dens komfortzone vokser, og den lærer, at den kan håndtere pres, fordi den har oplevet succes mange gange før.

Når vores hest får lov til at finde trygheden selv, lærer den at mærke, hvordan den kan slippe spændingen og vende tilbage til mental balance – uanset hvad der sker omkring den.

Og det er i virkeligheden det mest værdifulde, vi kan give den: evnen til at bevare roen, fordi den stoler på både sig selv og os ved dens side.

Sådan arbejder du med gradvis eksponering

Gradvis eksponering handler altså ikke om at vænne hesten til noget ved gentagelser, men om at skabe erfaringer med succes.

Det betyder, at du hele tiden arbejder i din hests tempo og lægger mærke til, hvordan dens nervesystem reagerer.

Vi kan træne tryghed i mange forskellige situationer – f.eks. når det handler om:

  • Genstande, som vores hest skal forholde sig til (f.eks. en kegle, presenning, trillebør, bamser)
  • Genstande, der bevæger sig (f.eks. balloner, plastikposer, cykler)
  • Genstande, der rører vores hest (f.eks. vandslange, presenning, gymnastikbold, dækken, spray)
  • Lyde (vind, musik, høje stemmer, knitrende plastik)
  • Miljøer (nye steder, ridehuse, trailere, mennesker eller dyr omkring hesten)


Når du går frem mod noget nyt med din hest, skal du hele tiden kigge på dens udtryk. Du kan se på dens holdning, hvor i nervesystemet den befinder sig:
👉 En hest i balance blinker, smasker og trækker vejret roligt.
👉 Når adrenalinen stiger, ændrer energien sig. Hesten stopper med at blinke, bliver stram om mulen, og den bliver anspændt.

Det er her, du skal reagere – ikke ved at presse din hest frem, men ved at stoppe og lade den tage et skridt tilbage.

Det lille skridt er nøglen. Det giver din hest tid til at finde balancen igen, og adrenalinen falder. Den opdager, at den ikke behøver flygte, for den kan håndtere uroen i kroppen ved at trække vejret og blive stående.

Når vi konsekvent hjælper vores hest tilbage i mental balance på det rette tidspunkt, får den mere mod. Den lærer, at vi ser den, og at vi stopper, før det bliver for meget. Og fordi hesten ved, at den har lov til at sige “det er nok for i dag”, tør den næste gang gå et skridt længere.

Det er sådan, vi bygger ægte mod.
Ikke ved at tvinge hesten igennem frygten, men ved at give den erfaringen af, at den kan møde noget nyt – og forblive i ro.

Reflektér over din træning

Har du oplevet situationer, hvor din hest stod helt stille, men du bagefter var i tvivl, om den faktisk var tryg?

Prøv at tænke på, hvordan du kan give din hest mere kontrol i træningen – f.eks. ved at give den pauser, lade den søge kontakt eller tilbyde en kort pause, når du mærker, at den bliver anspændt.

Små justeringer i dit tempo og din opmærksomhed kan gøre hele forskellen for, hvordan din hest oplever træningen.

"Tillid bygges, når hesten oplever, at dens signaler bliver respekteret"

Min tilgang til longering – med fokus på sund bevægelse

Få en tryg og tillidsfuld hest

Vil du gerne lære, hvordan du kan hjælpe din hest til ægte ro – uden at den bliver overvældet eller mister modet? I Medlemsklubben finder du instruktionsvideoer, hvor jeg viser, hvordan du trin for trin kan arbejde med tryghed, basisignaler og gradvis eksponering – altid i hestens tempo og med respekt for dens nervesystem.

Du har også mulighed for at få personlig sparring med mig, så du og din hest får støtte til netop jeres udfordringer.

Det hele handler om at skabe en hest, der føler sig tryg, tør undersøge verden – og som kan bevare roen, fordi den stoler på både sig selv og dig.

Træn med ro – ikke med pres

Skab tryghed i din træning

Hjælp din hest med at bevare roen – også når noget føles svært. Bliv medlem af Medlemsklubben, og få adgang til videoer og personlig sparring, så du lærer at støtte din hest uden at overvælde den.

DKK 225 Månedligt medlemskab
  • Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
  • Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
  • Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig

MERE FOR PENGENE

DKK 1050 Halvårligt medlemskab
  • - Svarer til 175 kr. pr. måned ... DU SPARER 50 kr. pr. måned -
  • Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
  • Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
  • Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig

MEST FOR PENGENE

DKK 1800 Helårligt medlemskab
  • - Svarer til 150 kr. pr. måned ... DU SPARER 75 kr. pr. måned -
  • Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
  • Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
  • Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig

Hop ind og ud af Medlemsklubben efter behov

Du har adgang til alt materialet og den lukkede facebookgruppe, så længe du har et aktivt abonnement.

Har du brug for en pause, kan du opsige dit abonnement når som helst. Dit medlemskab forbliver aktivt indtil slutningen af din indeværende betalingsperiode. Så hvis du tilmelder dig den 8. i måneden, har du adgang frem til den 8. i den følgende måned, selv hvis du vælger at opsige dit abonnement samme dag som tilmelding.

Dette giver dig mulighed for at tage pauser, når det er nødvendigt, uden at falde bagud, som det kan ske med traditionelle online kurser.

Tag testen

"Hvilken type er din hest?"

Modtag min PDF på mail, og få klarhed over din hests personlighedstype – så du kan tilpasse din træning og skabe et stærkere samarbejde.

– den koster dig kun din email-adresse.

Tag testen: “Hvilken type er din hest?”