Klikkerstress hos heste
11. januar 2026
Tag testen: “Hvilken type er din hest?”
Klikkerstress hos heste
Jeg elsker at bruge klikkertræning.
Med klikkeren har jeg kunnet lære mine heste nogle helt fantastiske ting – ting, hvor jeg ærligt tænker, at det aldrig ville være lykkedes mig på samme måde med negativ forstærkning alene. Klikkeren kan åbne for kreativitet, tydelig kommunikation og en særlig form for samarbejde, hvor min hest aktivt deltager i indlæringen.
Men jeg er også selv faldet i en fælde…
Mine egne erfaringer med klikkeren
Jeg har klikket for alt – også længe efter, at min hest faktisk kunne øvelsen. Ikke fordi jeg manglede viden, men fordi jeg syntes, min hest var mega dygtig. Og fordi det jo “bare er en godbid”.
Især min spanske hest har gjort mig meget opmærksom på konsekvenserne af den tilgang.
Han bliver hurtigt stresset. Han lægger ørerne, overgør øvelserne og har svært ved bare at stå stille, uden at det også skal være en opgave. Selv paraderne bliver forcerede – som om det at stå stille også kræver en indsats.
Og selvom han er rolig og høflig, når han tager godbidderne – jeg åbner aldrig hånden, før han har en rolig attitude – kan jeg tydeligt se frustrationen. Ørerne, spændingen i kroppen og den manglende evne til bare at være.
Det har været en vigtig erkendelse for mig, at jeg ikke gav godbidder for at holde motivationen oppe.
Jeg gav dem af omsorg. Som en anerkendelse af, at han gjorde sig umage.
Men det, jeg oplevede som omsorg, blev af hans nervesystem opfattet helt anderledes.
I stedet for ro opstod der forventning
Han begyndte at tilbyde mange af sine øvelser – som om han bladrede i et indre katalog for at finde den, der udløste belønningen.
Den jagt er ikke udtryk for overskud eller glæde – den er stressende.
Her blev det tydeligt for mig, at belønningen var begyndt at fylde mere end balancen.
Jeg har læst mange bøger om klikkertræning og adfærd, og særligt Jaak Panksepps arbejde med grundfølelser har sat mange tanker i gang. Det har gjort mig opmærksom på, hvordan man – helt ubevidst og med de bedste intentioner – kan komme til at presse sin hest over i frustration, selvom målet er det stik modsatte.
For mit mål er ikke en hest, der samarbejder for godbiddernes skyld.
Mit mål er en hest, der er afslappet, tryg og har lyst til at samarbejde, fordi arbejdet i sig selv føles behageligt og meningsfuldt.
Og netop dét mål risikerer vi at underminere, når vi hele tiden belønner – og dermed fastholder vores hest i et konstant forventningspres.
Det her er skrevet ud fra erfaring. Mine egne – og dem, jeg ser igen og igen hos andre.
Klikkertræning kræver langt mere indsigt og bevidsthed, end mange er klar over. Netop fordi den ofte omtales som en blid og venlig træningsform.
For vores hest kan positiv forstærkning være enormt stressende, hvis vi ikke bruger den med stor omtanke – især når belønningen begynder at fylde mere end vores hests mentale og fysiske balance.
Klikkerstress hos heste – det jeg ser igen og igen
Jeg ser ofte ryttere bruge klikkertræning med de bedste intentioner – men uden altid at have blik for, hvad der sker mentalt i hesten undervejs.
Der klikkes flittigt. Tempoet skrues op. Hesten bliver mere og mere ivrig.
Det ser aktivt ud.
Det ser engageret ud.
Men alt for ofte ser det også stresset ud.
Jeg ser heste, der ikke længere kan stå stille mellem øvelserne. Heste, der har svært ved at vente på signalet, men hele tiden er “på”. Ørerne ligger tilbage, roen forsvinder, og kroppen er spændt – også når hesten ikke er i bevægelse.
Alligevel bliver det ofte tolket som koncentration, motivation eller arbejdsglæde.
Og ja – hesten vil gerne.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at den er i balance. Hverken mentalt eller fysisk.
Når initiativ bliver forvekslet med mental balance
Når hesten bliver ivrig og begynder at tilbyde adfærd, oplever mange det som et tegn på succes. Som en hest, der tænker selv og gerne vil være med.
Og i nogle tilfælde er det også lige netop dét.
Men jeg ser ofte, at initiativ bliver forvekslet med mental balance.
En hest kan være meget aktiv – og samtidig være mentalt presset.
Når forventningen om belønning fylder for meget, mister hesten evnen til at regulere sig selv. Den bliver hurtigere og mere intens, men ikke mere afspændt.
I stedet for at kunne vente og mærke sig selv, bliver den hele tiden på vej videre mod næste opgave.
Roen bliver noget, man venter på. Noget, der “nok kommer senere”.
Det gør den bare sjældent.
Høj energi er ikke problemet – manglende fysisk og mental balance er
Det er vigtigt for mig at slå fast: høj energi i sig selv er ikke forkert.
En hest kan bevæge sig med høj energi og samtidig være i mental balance. Når det sker, er bevægelserne elastiske og afspændte, og kraften forplanter sig gennem kroppen uden at blive bremset.
Men når energien udspringer af mental ubalance og forventningspres, ændrer bevægelsen karakter.
Fysisk kan en hest med høj energi let komme til at bevæge sig i en anspændt holdning. I stedet for at bruge kroppen elastisk og balanceret vil den ofte knejse med nakken, presse brystkassen ned og sænke ryggen. Bevægelsen bliver stiv og hakkende, og hesten syrer hurtigt til.
Det kan i sig selv skabe ubehag og frustration i kroppen – men fordi hesten er drevet af forventningen om belønning, vil den ofte fortsætte alligevel og endda tilbyde mere af den samme bevægelse.
Det kan se imponerende ud udefra, men det øger hverken smidighed, styrke eller bæring. Træningen kommer til at ligne tricks snarere end en opbygning af en sund og holdbar krop.
Når stress bliver misforstået
Noget af det, der bekymrer mig mest, er, hvor let tidlige stress-signaler kan blive misforstået i træningen. Ikke fordi vi er ligeglad – men fordi signalerne ofte ligner noget, vi har lært at opfatte som positivt.
- Ører, der ligger tilbage.
- En hest, der ikke rigtig kan stå stille.
- En konstant søgen efter næste opgave.
Forklaringerne lyder ofte:
“Min hest lægger ørerne, fordi den er fokuseret.”
“Den er rastløs, fordi den synes, det er sjovt.”
“Den er jo bare i gang med at lære.”
Men når en hest ikke kan stå stille og trække vejret mellem øvelserne, er den ikke i læring.
Den er mentalt overgearet.
Og når en hest er mentalt overgearet, så lærer den ikke at koordinere kroppen med afspændte bevægelser. Istedet lærer at presse sig selv for at kunne følge med.
Ro er ikke noget, der kommer bagefter
Jeg møder ofte forestillingen om, at ro er noget, der opstår, når hesten har fået brugt sin energi. At den først skal være aktiv – og at roen så vil indfinde sig senere.
Det er en forståelig tanke.
Men den holder sjældent i praksis.
Når en hest allerede er mentalt presset, vil mere aktivitet som regel ikke hjælpe den med at finde ro. Tværtimod kan det fastholde nervesystemet i højt gear.
At lave flere øvelser i håb om, at hesten falder til ro bagefter, kan sammenlignes med at kaste bold til en stresset hund for at få den til at slappe af. Boldkastet gør ikke hunden rolig – det gør den endnu mere stresset.
I min erfaring skal ro være til stede undervejs i træningen.
I pauserne.
I stilstanden.
I evnen til at vente uden forventning.
Hvis hesten ikke kan finde ro dér, bliver det også svært for den at bevæge sig afspændt, når energien senere skrues op.
"En hest kan være meget aktiv – og samtidig være mentalt presset"
Min pointe med dette blogindlæg
Det her er ikke en kritik af klikkertræning som metode.
Klikkeren kan være et fantastisk redskab, når den bruges med forståelse for hestens nervesystem, tydelige pauser og en bevidst udfasning.
Min bekymring opstår, når klikkeren begynder at fungere som drivkraft i sig selv – som noget, der holder hesten i gang – i stedet for et redskab, der støtter indlæring, ro og kropslig forståelse.
Mange oplever, at de får mere energi og mere “løft”, når de klikker deres hest, mens den er mentalt overgearet. Hesten bevæger sig hurtigere og ser mere aktiv ud, og det kan let forveksles med fysisk og mental balance.
Men aktivitet er ikke det samme som bæring.
Når en hest er mentalt anspændt, holder den balancen ved at spænde i kroppen. Den går kortere, stiver sig i overlinien og bruger tempo til at kompensere.
Det kan stadig se flot ud – men det er ikke sund og holdbar bevægelse.
Hvis vi ønsker heste, der bevæger sig afspændt, stærkt og i balance, er vi nødt til at interessere os lige så meget for, hvordan hesten har det, som for hvad den kan.
For mig handler god træning om rækkefølge:
Først ro – så kropsbevidsthed, koordination og smidighed – og først derefter styrke og energi.
En hest, der ikke kan stå stille og trække vejret, får også svært ved at bevæge sig frit.
De spørgsmål jeg stiller mig selv i træningen
Når jeg bruger klikkeren i min træning i dag, er jeg blevet langt mere opmærksom på, hvornår og hvorfor jeg bruger den.
Ikke for at begrænse min hest – men for at sikre, at klikkeren bruges til indlæring og ikke som en drivkraft i sig selv.
Derfor har jeg nogle faste spørgsmål, jeg vender tilbage til undervejs i træningen:
Er min hest stadig i indlæringsfasen?
Klikkeren giver mest mening, når min hest er ved at lære noget nyt. Når min hest har forstået øvelsen, er mit fokus i stedet på ro, gentagelser og kvalitet i bevægelsen.
Har jeg klare og realistiske delmål?
Delmål hjælper mig med at holde kravene så små og overskuelige, at min hest kan bevare overblik og mental balance – også når noget er svært.
Hvordan ser min hest ud mellem øvelserne?
Kan den stå afslappet og trække vejret – eller er den hele tiden mentalt på vej videre mod næste opgave?
Pauserne fortæller mig ofte mere end selve øvelsen.
Hvordan er min egen energi i øjeblikket?
Er jeg rolig og afventende – eller er jeg selv blevet for hurtig i mine signaler og forventninger?
Kan min hest udføre adfærden let og roligt?
Hvis ja, er klikkeren ikke længere nødvendig. Når øvelsen flyder, og min hest er afspændt, begynder jeg bevidst at udfase belønningerne, så arbejdet i sig selv får lov at være motiverende.
Jo mere præcist jeg bruger klikkeren, jo mindre har jeg brug for den.
Og jo bedre mulighed giver jeg mine heste for at finde motivation, balance og ro i selve arbejdet – ikke kun i belønningen.
Få mere ro og balance i din træning
Forebyg stress før det sætter sig i kroppen
Giv din hest de bedste forudsætninger for at lære i ro og bevæge sig sundt og afspændt.
I Medlemsklubben arbejder vi med klare basissignaler, mental balance og en gennemtænkt opbygning, så både hest og rytter får et trygt fundament at træne videre fra.
DKK
225
Månedligt medlemskab
-
Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
-
Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
-
Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig
BLIV MEDLEM
Dit abonnement fortsætter automatisk til 225 kr. pr. måned til det opsiges. Dit abonnement kan opsiges når som helst.
MERE FOR PENGENE
DKK
1050
Halvårligt medlemskab
-
- Svarer til 175 kr. pr. måned ... DU SPARER 50 kr. pr. måned -
-
Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
-
Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
-
Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig
BLIV MEDLEM
Dit abonnement fortsætter automatisk til 1050 kr. pr. halvår til det opsiges. Dit abonnement kan opsiges når som helst.
MEST FOR PENGENE
DKK
1800
Helårligt medlemskab
-
- Svarer til 150 kr. pr. måned ... DU SPARER 75 kr. pr. måned -
-
Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
-
Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
-
Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig
BLIV MEDLEM
Dit abonnement fortsætter automatisk til 1800 kr. pr. år til det opsiges. Dit abonnement kan opsiges når som helst.
Hop ind og ud af Medlemsklubben efter behov
Du har adgang til alt materialet og den lukkede facebookgruppe, så længe du har et aktivt abonnement.
Relaterede indlæg
Flooding hos heste – når roen kun er på overfladen
29. oktober 2025
Sidder du lige – eller “hælder du vand” ud af øret
19. august 2025
Letridning ser enkelt ud – men er det ikke altid
29. juli 2025
Hvornår er det egentlig tid til at tilride sin unghest?
14. juli 2025