Online Minikursus 24.-25. maj 2024: Kend din hests Horsenality – og styrk forståelsen mellem dig og din hest. Læs mere HER

Online teoriaften: Strategi til at træne den udfordrende hest d. 25. februar kl. 20.00 på Facebook. Er du endnu ikke medlem af Medlemsklubben, men ønsker at deltage, så tilmeld dig HER

Åbent for FORUDBESTILLING af bogen “Forstå din hest’s personlighed”. Læs mere HER

Tanker om galoppen — og hvordan vi hjælper vores hest bedst muligt

Galoppen er for mange af os et punkt i træningen, hvor vi enten mærker succes eller frustration. Nogle heste springer let og ubesværet an, mens andre kæmper med balancen, bliver spændte eller mister rytmen.

Når det sker, kan det være fristende at forsøge at “få styr på galoppen” direkte — at støtte mere, holde lidt mere fat og bruge flere kræfter. Men ofte er galoppen blot et spejl af den uddannelse, vi har lagt i de lavere gangarter.

I dette indlæg vil jeg dele mine tanker om de to veje til galoppen — hvordan vi kan finde ud af, om vores hest har brug for at lære galoppen gennem afspændthed og fremadsøgning, eller om vejen går via samling og balancearbejde. Og vigtigst af alt: Hvordan vores valg i træningen kan være med til enten at bygge vores hest op — eller spænde ben for den udvikling, vi ønsker.

Der er to veje til galoppen

👉 Den fysisk ukomplicerede hest kan ret hurtigt lære at strække sig frem og ned i longen. Her lærer vi vores hest at finde balance på volten — at runde sig, strække sig frem og ned og følge volten, først i skridt, derefter i trav og til sidst i galop.

Når vores hest forstår balancen fra jorden af, kan vi overføre det til ridningen. Jeg rider for løse tøjler og korrigerer kun med én tøjle ad gangen. Mit formål er først at lære min hest selv at holde balancen i et roligt og stabilt tempo 💫. Hvis vores hest ikke lærer det, ender vi med at skulle støtte og bære den hele tiden — og det skaber anspændthed og usikkerhed. Det bliver en negativ spiral, som vi for alt i verden vil undgå.

👉 Den fysisk mere komplicerede hest har altså brug for en anden vej. Her arbejder vi længere fremme i uddannelsen, før vi tager hul på galoppen. Vi lærer vores hest at finde balance i skridt og trav, og vi arbejder med versader og traversader,  hvor vores hest søger frem og ned og derefter i samling. Når vores hest forstår, at den kan lægge vægten tilbage på bagbenene uden at spænde i ryggen og korte halsen, kan vi begynde at lære den at springe an i galoppen fra traversaden af.

I traversaden er vores hest allerede rundet til den indvendige side, og det udvendige bagben sættes ind til tyngdepunktet — præcis som i galoppen. Vi starter med få galopspring og bygger gradvist op. Jo mere stabilt vores hest kan galoppere samlet, jo mere kan vi begynde at give den en længere ramme med større, frie skridt 🌿🐎

Når vejen føles lang — men den korte genvej ikke findes

Vejen igennem samling kan måske føles lang. Det kræver tålmodighed, omhu og gentagelser i det små. Men selvom det kan være fristende at bruge flere kræfter, holde lidt mere, støtte lidt oftere, så lærer det aldrig vores hest at blive afslappet og elastisk i sine bevægelser. Tværtimod.

Når vi bruger kraft, spænding og konstant støtte, risikerer vi at træne vores hest væk fra det mål, vi egentlig har: en let, selvbærende og glad hest. Hesten lærer i stedet at gå med en kort hals og en sænket ryg — og den begynder at bevæge sig med stive, korte skridt. Det ser måske “kontrolleret” ud på overfladen, men det er et usundt bevægelsesmønster, som øger risikoen for skader og spændinger.

Og vigtigst af alt: Hesten kommer aldrig videre i sin uddannelse, fordi det fundament, vi bygger på, er præget af modstand og kompensation. Den ægte udvikling sker først, når vores hest får lov at finde balancen selv, med et blødt sind og en afspændt krop. Når den mærker, at den ikke bliver presset ind i en form, men får lov at vokse ind i den, gradvist og i sit eget tempo.

Så selvom det kan føles som en lang rejse — så er det i virkeligheden den eneste vej, der virkelig fører til målet 🐎💛

Er spændingen et symptom?

Det er det spørgsmål, jeg altid stiller mig selv. Hvis min hest går i balance i skridt og trav i longen — den runder sig, følger volten og går taktfast frem for min position og den lette kontakt fra longetovet, men den har svært ved at galopere  — så kan det være et tegn på, at den har brug for hjælp fra en dygtig behandler. Måske er der spændinger, skævheder, tand- eller hovproblemer der står i vejen.

Men hvis jeg ser, at min hest allerede mangler balancen i skridt og i trav, den har svært ved at følge volten, og ikke reagerer på mine lette signaler, så er problemerne i galoppen “blot” et symptom. I de tilfælde retter jeg ikke galoppen direkte, men går tilbage til det fundament, der mangler!

Jeg arbejder systematisk med skridten: lærer min hest at runde sig for en let kontakt, lærer min hest at lave overgange til paraden uden at miste balancen, og overfører det til traven. Når det fundament er på plads, forsvinder udfordringerne med galoppen ofte af sig selv — uden at vi har “kæmpet” med dem 💛

Lad os ikke rette symptomerne med kraft og kontrol

Hvis vi forsøger at presse vores hest ind i noget, den ikke er klar til, risikerer vi at skabe mere usikkerhed og spænding. Vores hest har brug for tid, tryghed og små succesoplevelser.

Derfor er mit bedste råd: Stop op, gå et eller ti skridt tilbage, og byg din hest op i det tempo, den har brug for. Når du gør det, skaber du en glad, selvbærende og stolt hest — og med øvelse kommer galoppen til at føles let, fri og ubesværet 🌸🌿🐎

Rigtig god fornøjelse med træningen!

Mange af os stræber allerede efter at ride med lette hjælpere, og vi gør os umage for ikke at støtte eller holde for meget. Alligevel kan det nogle gange snige sig ind, at vi hjælper mere, end vi tror — fordi det for os føles som en naturlig del af at “støtte” vores hest.

Hvis vi tør være nysgerrige og give os selv lov til at mærke efter, kan vi opdage, at selv små justeringer i vores tilgang kan give vores hest endnu mere ro og selvtillid. Når vi slipper behovet for at korrigere og styre hele tiden — og i stedet bygger balance og forståelse op gennem tålmodigt arbejde med samling — begynder vores hest at finde sin egen styrke og lethed.

Det er her, vi ser ryggen løfte sig, skridtene blive længere og mere elastiske, og galoppen føles fri, ubesværet og tryg for både os og vores hest.

Det kan tage tid, og det kræver, at vi tør stole på processen. Men vejen gennem samling — trin for trin — skaber den stærke og afspændte hest, vi alle ønsker at sidde på ❤️🐎🌿

"Den ægte udvikling sker først, når vores hest får lov at finde balancen selv."

En lille refleksion til din egen træning:

✅ Føles min ridning let — både for mig og min hest?
✅ Kan min hest balancere i overgange uden at jeg holder eller støtter konstant?
✅ Er mine korrektioner blevet færre over tid?
✅ Giver jeg min hest plads til at tænke og finde løsninger selv?
✅ Vælger jeg den rolige vej gennem balance og samling — også selvom det tager lidt længere tid?

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af spørgsmålene, så husk: selv små justeringer kan gøre en kæmpe forskel over tid. Og det er i de små, bevidste valg, vi hjælper vores hest til at bevæge sig sundt, med ro i kroppen og glæde i sindet 💛

Video overskrift

Galop i balance

Lær at udvikle en stærk og afspændt galop

Giv din hest de bedste forudsætninger for en let og selvgående galop — uden at skulle støtte og korrigere hele tiden. I Medlemsklubben får du vejledning til, hvordan du bygger balance og samling op fra bunden.

DKK 225 Månedligt medlemskab
  • Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
  • Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
  • Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig

MEST FOR PENGENE

DKK 1050 Halvårligt medlemskab
  • - Svarer til 175 kr. pr. måned ... DU SPARER 50 kr. pr. måned -
  • Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
  • Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
  • Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig

Hop ind og ud af Medlemsklubben efter behov

Du har adgang til alt materialet og den lukkede facebookgruppe, så længe du har et aktivt abonnement.

Har du brug for en pause, kan du opsige dit abonnement når som helst. Dit medlemskab forbliver aktivt indtil slutningen af din indeværende betalingsperiode. Så hvis du tilmelder dig den 8. i måneden, har du adgang frem til den 8. i den følgende måned, selv hvis du vælger at opsige dit abonnement samme dag som tilmelding.

Dette giver dig mulighed for at tage pauser, når det er nødvendigt, uden at falde bagud, som det kan ske med traditionelle online kurser.

Hjælp, min hest…

  • er tung på tøjlen
  • går bag lod
  • er svær at lave nedsidning på
  • slår fra i overgangen
  • er svær at få til at søge ned
  • læner sig ind i volten

… det er nogle af de udfordringer jeg oftest bliver spurgt om hjælp til …

Modtag min PDF på mail, hvor jeg fortæller om, hvad jeg kigger efter for at løse udfordringerne

– den koster dig kun din email-adresse.

Har du en af disse udfordringer?