Online Minikursus 24.-25. maj 2024: Kend din hests Horsenality – og styrk forståelsen mellem dig og din hest. Læs mere HER

Online teoriaften: Strategi til at træne den udfordrende hest d. 25. februar kl. 20.00 på Facebook. Er du endnu ikke medlem af Medlemsklubben, men ønsker at deltage, så tilmeld dig HER

Åbent for FORUDBESTILLING af bogen “Forstå din hest’s personlighed”. Læs mere HER

Lange liner – ny version

 

Lange liner er en del af basisarbejdet, og her bygger vi videre på de basissignaler, vi allerede har indlært. I begyndelsen lærte vi vores hest ét signal ad gangen – fra paraden og i et roligt tempo. Det gav vores hest tid til at forstå hvert enkelt signal og finde tilbage til både fysisk og mental balance mellem skridtene. Undervejs begyndte den at reagere mere præcist, koordinere sin krop bedre og bevæge sig med større kropsbevidsthed.

Nu bevæger vi os videre og begynder at sætte signalerne sammen i bevægelse. Det gør vi i arbejdet med lange liner, som er en fantastisk måde at bygge bro mellem arbejdet fra jorden og ridningen. Når vi flytter os bag vores hests skuldre og tættere på dens bagpart, ændrer kommunikationen sig helt naturligt. Vores kropssprog fylder mindre, og vores hest skal i højere grad begynde at lytte til vores stemme og følelsen i linerne – præcis som vi ønsker det, når vi senere sidder på den.

Det gør arbejdet i lange liner særligt værdifuldt for ungheste, som stadig er ved at lære at adskille signaler og forstå let kontakt. Men det gavner også den voksne hest, som måske mangler grundlæggende balance og selvtillid i bevægelse. Mange heste har aldrig lært at gå stabilt og ligeud for lange tøjler – uden støtte – og det kan skabe uro, spænding og afhængighed af rytterens hjælp.

I dette modul er målet, at vores hest lærer at reagere blødt og afbalanceret på den direkte kontakt i linen. Vi skelner mellem to signaltyper:

  • Den direkte line, som går fra hånden til kapsunen eller grimen, og som vores hest skal lære at give efter for ved at runde sig gennem hele kroppen.

  • Den indirekte line, som berører vores hests hals, og som vi senere bruger til at flytte forparten med.

Men før vi kan begynde at koorigere retning og form, skal vores hest først forstå, hvordan den runder sig for den direkte kontakt. Det gælder både i arbejdet fra jorden og under rytter. Hvis det fundament mangler, risikerer vi at ende i en træning, hvor vi hele tiden må støtte, korrigere og kompensere.

Det er derfor helt afgørende, at vi ikke begynder at tage i begge liner og forsøge at forme vores hest med hjælp udefra. Hvis vi gør det, inden vores hest har lært at bære sig selv, vil den spænde op, falde på forparten og søge støtte frem for selv at finde balancen.

I stedet arbejder vi her med én line ad gangen, så vores hest tydeligt forstår signalet, finder ind i sin egen bevægelse og gradvist udvikler ro, stabilitet og selvbæring. Det er her, det vigtige fundament for al videre uddannelse bliver lagt.

01 Intro til lange liner
02 Skridt fra paraden
03 Parade
04 Gå med fokus for løse liner
05 Skift side
06 Skift retning - omkring os
07 Skift retning - væk fra os
08 Søge frem og ned
09 Når hesten er for dyb
10 Gå igennem hjørnerne i balance
11 Tilbagetrædning

Hjælp, min hest…

  • er tung på tøjlen
  • går bag lod
  • er svær at lave nedsidning på
  • slår fra i overgangen
  • er svær at få til at søge ned
  • læner sig ind i volten

… det er nogle af de udfordringer jeg oftest bliver spurgt om hjælp til …

Modtag min PDF på mail, hvor jeg fortæller om, hvad jeg kigger efter for at løse udfordringerne

– den koster dig kun din email-adresse.

Har du en af disse udfordringer?