Online Minikursus 18.-20. januar 2024: Forstå din hests biomekanik – fra den unge til den rutinerede hest. Læs mere HER
Månedens teori d. 25. april 2024: “Sådan lærer vi vores hest at galoppere i balance“ Er du endnu ikke medlem af Medlemsklubben, men ønsker at deltage, så tilmeld dig HER
Nyt Online Minikursus om klikkertræning d. 22.-24. september: Læs mere HER
Når vi træner vores heste og tager hensyn til deres biomekanik, så udvikler vi hestens muskler og bevægelser på en måde, der styrker vores hest.
Vi reducerer risikoen for skader og overbelastning af muskler, led og sener, og vi oplever ofte færre kroniske sundhedsproblemer hos vores heste, som dermed også får en generelt bedre livskvalitet.
Målet med vores træning er at lære vores hest at gå i en sund holdning, hvor den bevæger sig i balance med smidige og elastiske bevægelser. Vi kan ikke få vores hest til at gå i balance ved at holde den fast med vores hjælpere, da det vil begrænse dens bevægelsesmønster og gøre den anspændt.
I stedet skal vi gennem samarbejde lære hesten, hvordan den bevidst kan ændre sin kropsholdning og gradvist forbedre dens koordinationsevne. Dette indebærer at lære hesten bestemte øvelser i en bestemt rækkefølge igennem hestens uddannelse – og her er det en kæmpe fordel at kende til hestens biomekanik, så vi kan se, om vi styrker vores hest gennem de praktiske øvelser vi træner med vores hest.
Ved at lære noget mere om biomekanikken, så er der større chance for at vores træning udvikler vores hests muskler og bevægelsesapparat på en sund og balanceret måde. Vi kan derved bruge øvelser, der forbedrer hestens styrke, fleksibilitet og udholdenhed, samtidig med at risikoen for overbelastning og skader minimeres.
At skulle sætte sig ind i noget så komplekst som hestens biomekanik kan virke som en stor mundfuld, og derfor har jeg lavet en masse materiale om emnet, som du finder inde i min medlemsklub.
For at gøre biomekanikken mere forståelig, så har jeg både lavet videoer og PDF’er med udybende forklaringer – mit mål er nemlig at gøre denne viden så praktisk anvendelig i hverdagen som overhovedet muligt.
Forståelsen af hestens biomekanik er afgørende for at sikre en sund, effektiv og skadesfri træning. Det er ikke kun vigtigt for hestens fysiske tilstand, det opbygger også et stærkt og tillidsfuldt forhold mellem dig og din hest. Ved at integrere de biomekaniske principper i din træningsrutine, bidrager du til en stærkere, sundere og mere harmonisk hest.
“Biomekanik er for komplekst”: Det er korrekt, at biomekanik kan være meget komplekst, men i materialet som ligger inde i Medlemsklubben, bryder jeg de komplekse begreber ned i forståelige dele, som gør, at det bliver til at forstå. Jeg fortæller, hvordan du rent praktisk gør det anvendeligt i din daglige træning.
“Biomekanik er kun for professionelle”: Biomekanik er ikke kun for professionelle, men det kræver, at man ønsker en forståelse af at kunne træne sin hest på en holdbar måde – og at man accepterer, at “ting tager tid”. Materialet kommer omkring de 3 niveauer – basis, let øvet og øvet – og er lavet til begyndere og erfarne hesteejere og trænere. Alle kan drage fordel af at forstå deres hest’s biomekanik.
“Biomekanisk træning er kun for konkurrenceheste”: En almindelig misforståelse er, at biomekanisk træning kun er relevant for heste, der deltager i konkurrencer eller avl. Faktisk er denne træningsform gavnlig for alle heste, uanset hvad vi bruger dem til. Ved at skele til hestens biomekanik, så hjælper vi også med at forebygge skader, hvilket er vigtigt for alle heste, uanset om de bruges til hygge eller konkurrence.
Du har adgang til alt materialet og den lukkede facebookgruppe, så længe du har et aktivt abonnement.
At forstå hestens biomekanik er essentielt for enhver rytter, der ønsker at sikre deres hests velvære og samtidig træne på en måde, der styrker og opbygger den. Jeg vil her gennemgå nogle af de grundlæggende principper for hestens biomekanik og vise, hvordan denne brik er afgørende for at kunne træne vores heste til at bevæge sig i balance i en sund holdning.
Når vi træner vores hest, er vores primære mål at uddanne vores hest til at bevæge sig med bløde og elastiske bevægelser i selvbæring. Dette kan ikke opnås ved at begrænse vores hests bevægelser gennem pres, tvang eller ved at bruge stive hjælpemidler. De korrekte delmål i uddannelsen opstår gennem samarbejde, hvor vi gradvist forbedrer vores hests kropsbevidsthed og koordination, og hvor vi lærer den at bære sig selv.
Men udfordringen er, at vores hest ofte bliver anspændt, når den mister balancen, og det vil vi opleve ved:
Vi kan først komme videre i uddannelsen, når vores hest har lært selv at slappe af, og at den selv kan genfinde balance, for vi kan ikke lære vores hest at gå i balancen ved at holde den fast med vores hjælpere, det vil bare gøre den mere stiv og anspændt.
Så vi skal altså igennem træningen lære vores hest selv at forstå, hvordan den kan bevæge sig med afspændte muskler, og hvordan den kan genfinde balancen, når den mister balancen.
Det første skridt er at lære vores hest at slappe af og selv strække hele halsen frem og ned. Formålet med at starte med at lære vores hest at slappe af og strække hele halsen, er, at det er i denne position at ryggen løftes. Fra mankebenet strækker de store hals ligamenter sig, og fra mankebenet strækker det store ryg ligamentet sig, og når vores hest slapper af og strækker halsen frem og ned, så vil trækket i ligamenterne løfte ryggen og hvælve halsen.
Men udfordringen var altså, at vores hest ofte holder balancen ved at spænde i halsen. Så hvis vi forsøger at forme halsen ved at bruge tøjlerne, så vil vores hest ende med at gå i en falsk og skadelig holdning. Før vi kan lære vores hest at slappe af i halsen, skal vi altså lære den at holde balancen ved at korte musklerne i underlinien.
Det andet skridt er at lære vores hest at runde sig let igennem hele overlinien. Når vores hest runder sig, så vil den føre indvendige hofte frem og indvendige skulder tilbage, og den vil have lige meget vægt på begge forben. Når vores hest har lige meget vægt på begge forben, så kan den slappe af og strække sig frem og ned i hele halsen.
Men udfordringen her var altså, at vores hest i starten holder balancen ved at spænde i nakken og i ryggen, og at den kun bøjer i bunden af halsen. Når vores hest kun bøjer i halsen, så får den mere vægt på den indvendige forben, og den ubalancen får vores hest til at spænde i halsen.
Hvis vi forsøger at få vores hest til at bøje og give efter ved at tage fat i tøjlerne, så vil den blot korte halsen – og igen gå en falsk og skadelig holdning. Vi skal altså starte med at lære vores hest at give efter igennem hele overlinien, når vi tager en let kontakt i den indvendige tøjle.
Det tredje skridt er at lære vores hest at sænke tempoet, når den mister balancen. Når vores hest reagerer ved at slappe af, når den mister balancen, så kan den nå at korte musklerne i underlinien og lægge vægten tilbage på bagbenene, når vores hest selv kan flytte vægten tilbage og genfinde balancen, så sænker den tempoet og slapper af i halsen.
Men udfordringen her var altså, at vores hest i starten blev mere og mere anspændt, når den mister balancen, og at den øger tempoet, fordi bagbenene skubber den frem over forparten. Vi kan ikke lære vores hest at gå i balance ved at trække tilbage i tøjlerne, for det vil bare få vores hest til at korte halsen, og den korte hals vil presse brystkassen ned. I stedet skal vi igennem de grundlæggende øvelser i basis lære vores hest at slappe af og svinge bagbenene ind under sig. At vores hest slapper af er helt fundamentalt for, at vi kan drive på den, for hvis vi driver på en anspændt hest, så vil den blot blive mere anspændt. Modsat er det, hvis vi driver på en afslappet hest, så vil den øge tempoet ved at have afspændte muskler.
Selvom det kan virke logisk at tage fat i tøjlerne, når vores hest fx holder hovedet højt, eller når den øger tempoet, eller når den går ud over skulderen på volten, så vil det ikke løse det grundlæggende problem – at vores hest endnu ikke selv har lært at holde balancen.
Vi skal lære at forstå den biomekaniske sammenhængen mellem årsag og symptom, så vi kan hjælpe vores hest til at blive kropsbevidst, for brugen alene af tøjlerne vil blot fastholde vores hest i en kunstig og anspændt form, og vores hest vil falde ud af formen, så snart vi giver efter igen.
Så hvis vores hest ikke reagerer på vores lette signaler, så skal vi med det samme søge efter årsagen til, at vores hest holder balancen ved at spænde i kroppen.
Vi kan ikke direkte lære vores hest at aktivere og korte sine muskler i underlinien, så hvis vores hest ikke giver efter og flytter sig for vores lette signaler, så skal vi gå tilbage og genindlære det enkelte signal. Vi kan ikke få vores til at bevæge sig med elastiske bevægelser ved at øge presset i forsøget på at få den til at give efter og flytte sig.
Jo hurtigere vi opdager, at vores hest ikke reagerer korrekt på vores signal, jo hurtigere kan vi hjælpe den, for hvis vores hest fx ikke kan flytte bagparten ét skridt i balancen, så kan den heller ikke gå i versaden eller på volten i balance. Kernen i træning er altså samarbejde, og at vi hele tiden er opmærksomme på, om vores hest forstår os, så vi hele tiden kan tilpasse træningen med konkret og logiske delmål, så vores hest får succes.
Når vores hest har lært det grundlæggende princip – at holde balancen ved at korte musklerne i underlinien og slappe af og strække sig frem i hele halsen, så går vi videre i uddannelsen. Her lærer vi vores hest at tippe næsen ind mod lod – uden at korte halsen. Når vores hest tipper næsen ind, så kippes bækkenet, og vores hest kan svinge bagbenene længere ind under sig i retning af tyngdepunktet.
Det betyder, at vi på dette niveau i uddannelsen begynder at lære vores hest starten på at lægge vægten tilbage på bagbenene.
Det er altså vigtigt, at vi ikke trækker tilbage i tøjlerne, når vi skal lære vores hest at tippe næsen ind, for det vil få den til at korte halsen og sænke ryggen. Vi skal også være opmærksom på, at vores hest ikke selv korter halsen, for i starten vil det være ulogisk for vores hest at holde balancen ved at kippe bækkenet.
Udfordringen ved at vores hest korter halsen, når den tipper næsen ind – udover at ryggen sænkes, er, at nakken overstrækkes, og ligamenter og muskler overbelastes. Vores hest kender ikke konsekvensen af at gå i en forkert holdning, så vi skal hele tiden være opmærksomme, så vi kan hjælpe den tilbage i en korrekt form, hvor den bærer sig med de store muskler, og slapper af i musklerne over nakken.
Når vores hest nemt slapper af og strækker sig frem i hele halsen, og den kan tippe næsen og kippe sit bækken, så går vi videre til det næste skridt i uddannelsen, hvor vi begynder at lære vores hest at samle sig.
Når vi skal lære vores hest at samle sig, så løfter vi den fortil, så vores hest gradvist løfter nakken. I takt med at vores hest løfter nakken, så vinkler den bagbenene, så afskubbet afkortes. Igen skal vi være meget opmærksomme på, at vi ikke selv kommer til at trække tilbage i tøjlerne, så halsen kortes, eller at vores hest selv korter halsen, for den lange hals er fundamentet for, at vores hest overhovedet kan løfte ryggen.
Halsens længde er altså grundstenene i vores træningen, for det er den som afgør, om vores hest kan løfte ryggen. Vores udfordring er, at vores hest kan give meget efter i halsen, når vi trækker tilbage i tøjlerne, så vi kan få en falsk opfattelse af at have kontakt med vores hest. Men vi skal altså lærer vores hest at strække sig frem til vores hånd og ikke trække vores hest tilbage for at få kontakt – for det vil forhindre vores hest i at gå i en sund og holdbar form.
– og få adgang til over 350 instruktionsvideoer med det samme
Inde i Medlemsklubben får du adgang til grundige og overskuelige undervisningsvideoer omkring hestens biomekanik samt PDF’er, som du kan printe og gemme.
Som medlem af Medlemsklubben, får du også adgang til min tilhørende lukkede facebookgruppe. Her kan du kan spørge mig om hjælp lige så ofte du har brug for det, få inpiration fra de andre medlemmers spørgsmål og træningsvideoer, og fejre din fremgang.
“Jeg har undervist i over 25 år, og jeg brænder for at gøre teori og praksis logisk. Jeg bryder alt ned i små konkrete delmål, så mine elever både kan forstå og få det til at virke i deres træning.
Jeg har stor erfaring indenfor biomekanik og indlæringsteori, og inde i Medlemsklubben deler jeg alt det, som jeg mener er vigtigt, når vi skal træne vores heste biomekanisk korrekt, så vi reducerer risikoen for skader og overbelastning af muskler, led og sener.”
Træning der tager højde for hestens biomekanik er vigtigt, fordi det hjælper med at træne vores heste på en måde, der fremmer deres styrke og sundhed, og det er med til at forebygge skader. Herudover sikrer denne form for træning, at hesten bevæger sig så effektivt og naturligt som muligt ud fra de forudsætninger, den enkelte hest har.
Tegn på biomekaniske problemer hos vores heste kan ofte ses som ændringer i deres bevægelsesmønstre, som f.eks. stivhed, ubehag ved visse bevægelser, reduceret lyst til at skulle trænes, eller endda adfærdsændringer som tegn på ubehag.
Jeg ser som oftest også, at hestene har disse tre udfordringer i træningen:
Nej, biomekanik er relevant for alle heste, uanset om de er sportsheste, arbejdsheste eller fritidsheste. En god forståelse af hestens biomekanik er vigtig for at sikre, at vores heste bevæger sig så naturligt og sundt som muligt, hvilket bidrager til deres generelle velfærd og sundhed.
En træningsmetode til rytteren som ønsker at træne sin hest til at gå i balance for lette hjælpere. Træning som tager udgangspunkt i dig og din hests niveau, uanset hvad dit mål med træningen er.
Hjælp, min hest…
… det er nogle af de udfordringer jeg oftest bliver spurgt om hjælp til …
Modtag min PDF på mail, hvor jeg fortæller om, hvad jeg kigger efter for at løse udfordringerne
– den koster dig kun din email-adresse.
Har du en af disse udfordringer?
