Online Minikursus 18.-20. januar 2024: Forstå din hests biomekanik – fra den unge til den rutinerede hest. Læs mere HER

Månedens teori d. 2. maj 2024: Sådan lærer vi vores hest at galoppere i balance Er du endnu ikke medlem af Medlemsklubben, men ønsker at deltage, så tilmeld dig HER

Nyt Online Minikursus om klikkertræning d. 22.-24. september: Læs mere HER

Hvad skal den unge hest kunne, før vi tilrider den?

At tilride en ung hest er en kunst, der kræver mere end blot rytterfærdigheder. Det er en proces, der indebærer tålmodighed, forståelse og en dyb indsigt i vores hests adfærd og behov!

De vigtigste opgaver før tilridningen

Mange hesteejere vælger at stå for denne opgave selv, enten på grund af personligt ønske om at skabe et unikt bånd med deres hest, eller fordi de ikke kan finde en træner, de stoler på. Men hvad er det egentlig, vores unge hest skal kunne, før vi starter tilridningen?

Forståelse og tillid er vores hests grundlæggende uddannelse

En ung hests forberedelse til tilridning kan sammenlignes med en skoleuddannelse, hvor vi starter med de mest basale færdigheder og gradvist bygger videre. Først og fremmest er det essentielt, at vores hest lærer at forstå og kan stole på os!

  • Kommunikation og tillid: Vores hest skal lære at respondere på de grundlæggende signaler. Dette omfatter at respondere på vores stemmekommandoer, forståelse af vores kropssprog og reaktion på berøringer. Det at skabe tillid er meget meget vigtigt – for når vores hest er tryg, og den stoler på os, så er den nemlig mere modtagelig over for læring, og den vil ønske at samarbejde.
  • Kropsbevidsthed og koordination: Vores hest skal have en god kropsbevidsthed og en høj grad af balance. Dette inkluderer øvelser, der fremmer vores hests koordination og styrke, især i ryg og bagpart, som er afgørende for at den kan bære vores vægt.

Træning fra jorden før tilridning

Inden vi sætter os i sadlen, er der vigtige trin, der skal tages for at sikre, at vores hest er både fysisk og mentalt forberedt.

Når vi kigger på den unge eller urutineret hest, så starter vi med at lære den basis signaler og øvelser – og det gør vi fra jorden i paraden!

Når vi indlærer ét signal ad gangen, så bliver det nemmere og mere realistisk for vores hest at forstå, hvad vi præcist ønsker af den, og allervigtigst så lærer den at flytte sig i fysisk og mental balance.

Vi kan ikke direkte lære vores hest at flytte sig i balance, men når den f.eks. flytter bagparten et skridt og vi bremser og bakker den, når den mister balancen, så vil vores hest til sidst forvente, at den skal stoppe op, efter det første skridt, og så vil den begynde at flytte sig i balance.

  • Longering og balancearbejde: Longering er et afgørende værktøj i forberedelsen til tilridning. Longering giver os mulighed for at arbejde med vores hests gangarter som skridt, trav og galop, mens den lærer at balancere og respondere på signaler uden vores vægt.
  • Opbygning af muskler og fleksibilitet: Musklerne langs vores hests ryg og bagpart skal være stærke og smidige nok til at understøtte og balancere vores vægt. Øvelser, der fremmer muskeludvikling og fleksibilitet, er afgørende i denne fase.

Jeg ser tit at hestene tilrides uden andet forarbejde end at lære at blive longeret, men hvad er problemet egentlig med det?

Udfordringen er, at vores hest ofte holder balancen ved at spænde i halsen i en eller anden grad, og når vores hest ikke slapper af og strækker sig frem og ned, så presses brystkassen ned, og vores hest kan ikke løfte ryggen.

Så hvis vi sender vores hest ud i longen, uden anden forberedelse, for at lære den at gå i skridt, trav og galop, som vi normalt gør før tilridning, så vil vores hest læne sig ind på det indvendige forben, og det vil forværre både dens spænding og ubalance.

Når vi så lærer vores hest at bære rytter, så vil den allerede fra starten gå med et løftet hoved og hals og på grund af vores vægt og placering tæt på forparten, og det vil få vores hest endnu mere på forparten.

Tilgengæld vil spændingen i vores hests hals vil gøre det relativt nemt for os at lære den at følge tøjlen, fordi spændingen i kroppen gør den mere stabil, og vi vil normalt også opleve, at det er nemt at få vores hest til at trave stabilt, men det er fordi den spænder i ryggen og tager korte skridt.

Når vi forsøger at lære vores anspændte hest at galoppere, så vil vi normalt opleve, at dens balance er så udfordret, at den øger tempoet – specielt i hjørnerne på banen, og at vi skal have meget fat for at holde den nede i tempo, og det vil igen få den endnu mere på forparten.

Så når vores hest ikke har lært at slappe af og flytte sig i balance, så vil spændingen i starten give os en illusion om, at vores hest er stabil. Men det er fordi vores hests bevægelsesmønster er stift og kort, og det vil tage lang tid at få den smidig og fleksibel igen – derfor er det vigtigt, at vi laver vores forarbejde med høj kvalitet, både for vores egen skyld, men i høj grad for vores hests velvære!

Den mentale del af træningen

Når vi træner vores hest, så er den mentale del af træningen ligeså vigtig som den fysiske træning! Når vores hest er i mental balance, så har den blandt andet også lettere ved at lære, fordi den er afslappet og nærværende.

  • Håndtering af stress og udfordringer: Vores hest skal lære at håndtere stressende situationer og uventede udfordringer. Dette inkluderer udsættelse for nye omgivelser, lyde og genstande på en måde, der opbygger tillid og sikkerhed.
  • Tålmodighed og gentagelse: Læring tager tid, og det er vigtigt at tilpasse tempoet til vores hests individuelle læringsevne. Gentagelse og konsistens i træningen hjælper vores hest med at forstå og bruge de lærte færdigheder.

"Vores hest skal have en god forståelse af sin egen kropsbevægelser og balance"

Vejen til en veltilredet hest

Hvor lang tid vores forberedelse tager, varierer meget og er afhængigt af, hvor ofte vi træner, hvor klar vores hest er, og hvad vores hest har med sig i bagagen af eventuelle udfordringer og skader – og ikke mindst – hvor dygtige vi er til at give klare og ensartet signaler.

Det kan godt virke som et stort arbejde, men det tager ofte dobbelt så lang tid eller mere at omskole vores hest, hvis vi tilrider den uden at lære den at gå i balance og at lægge vægten tilbage på bagparten, og det er fordi, vi ikke kun skal indlære signaler og øvelser, men fordi vi også skal aflære gamle vaner og reaktionsmønstre.

Ved at lægge et solidt fundament gennem vores grundige forberedelser, skaber vi de bedste forudsætninger for en vellykket tilridning. Det handler ikke kun om at træne vores hest i specifikke færdigheder, men også om at udvikle en dyb forståelse og et gensidigt tillidsforhold mellem vores hest og os selv.

Video overskrift

Tillid og samarbejde

Forberedelse til tilridningen

Giv din unge hest de bedste forudsætninger for at opnå succes og forståelse i jeres fælles træning – kom med i Medlemsklubben hvor du finder hele uddannelsen.

DKK 225 Månedligt medlemskab
  • Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
  • Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
  • Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig

MEST FOR PENGENE

DKK 1050 Halvårligt medlemskab
  • - Svarer til 175 kr. pr. måned ... DU SPARER 50 kr. pr. måned -
  • Ubegrænset adgang til alle træningsvideoer
  • Trin for trin guides og oversigter lige til at printe ud
  • Lukket facebookgruppe med direkte adgang til sparring med mig

Hop ind og ud af Medlemsklubben efter behov

Du har adgang til alt materialet og den lukkede facebookgruppe, så længe du har et aktivt abonnement.

Har du brug for en pause, kan du opsige dit abonnement når som helst. Dit medlemskab forbliver aktivt indtil slutningen af din indeværende betalingsperiode. Så hvis du tilmelder dig den 8. i måneden, har du adgang frem til den 8. i den følgende måned, selv hvis du vælger at opsige dit abonnement samme dag som tilmelding.

Dette giver dig mulighed for at tage pauser, når det er nødvendigt, uden at falde bagud, som det kan ske med traditionelle online kurser.

Hjælp, min hest…

  • er tung på tøjlen
  • går bag lod
  • er svær at lave nedsidning på
  • slår fra i overgangen
  • er svær at få til at søge ned
  • læner sig ind i volten

… det er nogle af de udfordringer jeg oftest bliver spurgt om hjælp til …

Modtag min PDF på mail, hvor jeg fortæller om, hvad jeg kigger efter for at løse udfordringerne

– den koster dig kun din email-adresse.

Har du en af disse udfordringer?